Et brev med ordet «partshøring» ser ud som om, der allerede er truffet en beslutning om dig. Det er der ikke. Partshøring betyder det modsatte: myndigheden SKAL høre din side, før den må afgøre sagen. Brevet er din chance — og den har en frist. Her er, hvad du gør, trin for trin.
Hvad står der egentlig i brevet?
| Står der … | Det betyder | Dit træk |
|---|---|---|
| «Partshøring» / «du har ret til at udtale dig» | Intet er afgjort endnu — loven kræver, at du høres først | Svar inden fristen; din udtalelse SKAL indgå i sagen |
| «Frist: [dato]» | Efter fristen må de afgøre sagen uden dit svar | I kalenderen nu — og bed skriftligt om forlængelse, hvis du har brug for den |
| «Sagens faktiske grundlag» / vedlagte akter | De oplysninger, afgørelsen vil bygge på | Læs dem: Er noget forkert? Mangler noget? Det er DET, dit svar skal handle om |
| «Vi påtænker at …» (agterskrivelse) — og boligejere: deklarationen før ejendomsvurderingen virker på samme måde | Sådan hælder afgørelsen — hvis du ikke siger noget | Netop derfor: svar, også selv om du tror, løbet er kørt |
Partshøringer kommer typisk fra kommunen, jobcentret eller Udbetaling Danmark — og i ansættelsessager fra en offentlig arbejdsgiver, fx før en påtænkt opsigelse. Er dit brev fra jobcentret, så læs også guiden til jobcenter-breve.
Find fristen først
- Fristen står i brevet — ofte omkring 14 dage. Myndigheden skal give dig rimelig tid til at sætte dig ind i oplysningerne og svare.
- Har du brug for mere tid? Bed skriftligt om forlængelse med en kort begrundelse («jeg venter på et bilag», «jeg vil drøfte sagen med min fagforening»). Ifølge Folketingets Ombudsmand bør en anmodning om forlængelse normalt imødekommes.
- Overskrider du fristen, må myndigheden træffe afgørelse uden dit svar. Så: kalenderen, nu.
Sådan skriver du svaret (der er ingen formkrav)
Loven stiller ingen krav til formen — en almindelig mail eller besked via Digital Post er nok. Det afgørende er indholdet, og det har tre dele:
- Kvittér kort. Skriv, hvilket brev du svarer på (dato og sagsnummer, hvis der er ét).
- Ret det forkerte. Gå efter de faktiske oplysninger: datoer, beløb, hændelser. Skriv konkret, hvad der er forkert, og hvad det rigtige er — og vedlæg dokumentation, hvis du har den (kvitteringer, journaler, beskeder).
- Tilføj det, der mangler. Oplysninger, myndigheden ikke har, men som taler for din sag. Det er hele formålet med høringen: at grundlaget bliver rigtigt og komplet, før der afgøres.
«Jeg har modtaget jeres partshøring af [dato] i sagen om [emne/sagsnr.]. Jeg har to bemærkninger: 1) Oplysningen om [X] er ikke korrekt. Det rigtige er [Y] — dokumentation er vedhæftet. 2) Jeg vil desuden gøre opmærksom på [Z], som ikke fremgår af sagen. I er velkomne til at kontakte mig ved spørgsmål. Venlig hilsen [navn]»
Hold tonen rolig og konkret. Dit svar bliver lagt på sagen og læst igen, hvis sagen senere påklages — et sagligt svar arbejder for dig hele vejen. Undgå at kommentere sagsbehandleren; kommentér oplysningerne.
Kan det overhovedet ændre noget? Ja — bogstaveligt talt
To eksempler fra virkeligheden: I én sag krævede Udbetaling Danmark et helt års boligstøtte tilbage — uden at høre borgeren først. Da sagen blev undersøgt, viste kommunens egne notater, at borgeren faktisk HAVDE oplyst om sin indtægt. Afgørelsen blev ophævet, og sagen behandlet om (FOB 2015-39). I en anden sag gjorde en partshøringsfejl en afgørelse om at stoppe sygedagpenge ugyldig — med efterbetaling til borgeren som resultat. Manglende eller forkert partshøring kan altså vælte en afgørelse. Din viden om din egen sag er ikke en formalitet; den er en del af beslutningsgrundlaget.
Hvis dansk ikke er dit førstesprog — eller breve som dette giver dig en knude i maven
Myndigheden har faktisk pligt til at skrive høringen i et sprog, du kan forstå — og til at tage særligt hensyn, hvis du har svært ved det. Men virkeligheden er tit et brev fyldt med forvaltningsdansk. Gør det nemt for dig selv: tag et foto af brevet og få det forklaret i enkelt sprog, find fristen, og skriv dit svar på dit eget sprog først — og få det derefter over i roligt, naturligt dansk. Se også guiden til at skrive på dansk, når dansk ikke er dit modersmål.
Har du fået en partshøring?
Upload et foto — Sofia forklarer brevet i enkelt sprog, finder fristen og hjælper dig med at skrive et roligt, konkret svar i din egen tone. Gratis at prøve, uden login.
Forklar mit brevOfte stillede spørgsmål
Skal jeg svare på en partshøring?
Ja, næsten altid. Svarer du ikke inden fristen, må myndigheden afgøre sagen uden dine bemærkninger — og dit svar bliver en del af sagen, uanset udfaldet. Fagforeninger som FOA anbefaler at svare, selv hvis du ikke tror, det ændrer beslutningen.
Kan jeg få mere tid til at svare?
Ja — bed skriftligt om fristforlængelse, gerne med en kort begrundelse. Ifølge Folketingets Ombudsmand bør myndigheden normalt imødekomme en anmodning om forlængelse, medmindre vægtige hensyn taler imod.
Hvad hvis jeg ikke forstår brevet?
Myndigheden har pligt til at skrive, så du kan forstå det — og til at tage højde for det, hvis du har svært ved sproget. I praksis: tag et foto af brevet og få det forklaret i enkelt sprog (det kan Sofia gøre gratis), og spørg myndigheden, hvis noget stadig er uklart. At bede om en forklaring udskyder ikke fristen af sig selv.
Hvad hvis myndigheden slet ikke har partshørt mig?
Partshøring er en garantiforskrift: mangler den, kan afgørelsen være ugyldig, og sagen skal måske behandles om. Er der allerede truffet afgørelse, så nævn den manglende høring i din klage — klagefristen står i afgørelsen. Konkret vejledning om dine rettigheder: Folketingets Ombudsmand eller DUKH.
Hvad er forskellen på en agterskrivelse og en partshøring?
En agterskrivelse («vi agter at træffe følgende afgørelse …») er en form for partshøring, hvor myndigheden samtidig viser, hvad den påtænker at beslutte. Forskellen er konsekvensen af tavshed: ved en agterskrivelse kan brevet automatisk få virkning som selve afgørelsen, hvis du ikke svarer inden fristen. Svar på den præcis som på en partshøring — ret det forkerte, supplér med det, der mangler. Hele brevtypen: agterskrivelse — hvad betyder den?