«Agterskrivelse» er et af de ord, der får et brev til at se farligere ud, end sproget behøver. Meningen er enkel — og vigtig: myndigheden fortæller, hvad den agter (altså har tænkt sig) at beslutte, og giver dig en frist til at sige fra. Det særlige er, hvad der sker, hvis du IKKE svarer: så kan brevet blive til den endelige afgørelse, uden at der kommer et nyt brev. Her er, hvad du skal tjekke, og hvordan du svarer.
Ordet betyder: «det her har vi tænkt os at beslutte»
En agterskrivelse er et brev, hvor en myndighed varsler sin kommende afgørelse: den forventede beslutning står allerede i brevet, sammen med en frist til at komme med bemærkninger. Den bruges bl.a. af SKAT (forslag til ændret årsopgørelse) og — siden kontanthjælpsreformen trådte i kraft i 2025 — i stor stil af kommunerne, hvor mange modtagere af kontanthjælp og andre ydelser har fået agterskrivelser om nye satser og tillæg.
Tænk på den som en partshøring med indbygget autopilot: myndigheden hører dig — men har samtidig gjort klar til at afgøre sagen, hvis du ikke siger noget.
Det vigtigste: tavshed kan blive til en afgørelse
Svarer du ikke inden fristen, kan agterskrivelsen blive den endelige afgørelse — uden at du får et nyt brev først. Det er netop pointen med brevformen (Ankestyrelsens principmeddelelse 50-18). Fristen i brevet er derfor ikke en formalitet: den er dit vindue til at påvirke sagen.
På kontanthjælpsområdet: brevet skal være KLART
Bruger kommunen en agterskrivelse til at varsle fradrag, nedsættelse eller stop af hjælp (sanktioner efter aktivlovens §§ 36-40), stiller loven skarpe krav til brevet (aktivlovens § 35): det skal klart fremgå, hvilken hændelse der udløser sanktionen, hvilken konsekvens den får for din ydelse — og hvad du skal gøre for at undgå den. Er brevet uklart om konsekvensen, kan sanktionen efter Ankestyrelsens praksis ikke gennemføres. Læs derfor brevet med netop de spørgsmål: Hvad siger de, jeg har gjort eller ikke gjort? Hvad koster det mig? Inden hvornår skal jeg reagere?
Sådan svarer du på en agterskrivelse
- Find fristen — den står i brevet, ofte i første eller sidste afsnit. Notér den med det samme.
- Tjek fakta. Bygger brevet på en hændelse (en udeblivelse, en manglende oplysning, en indkomst)? Passer datoen, beløbet, forløbet? Fejl i fakta er det stærkeste, du kan pege på.
- Svar kort og konkret: sagsnummer + «jeg har bemærkninger til agterskrivelsen af [dato]» + hvad der er forkert eller mangler + dokumentation (f.eks. en lægeerklæring, en besked du faktisk sendte, en lønseddel).
- Havde du en god grund (sygdom, misforstået besked, akut situation)? Skriv den — på ydelsesområdet kan en «rimelig grund» betyde, at sanktionen ikke gennemføres.
- Send inden fristen via Digital Post eller den kanal, brevet anviser — og gem kvitteringen.
Er du enig i indholdet (f.eks. en varslet satsændring, der bare er rigtig), behøver du ikke svare — så bliver agterskrivelsen til afgørelsen, og du kan stadig klage bagefter inden for klagefristen — sådan klager du over en kommunal afgørelse.
Agterskrivelse, partshøring eller afgørelse?
- Partshøring: «hvad siger du til de her oplysninger?» — derefter kommer der en separat afgørelse.
- Agterskrivelse: «vi agter at afgøre sådan her» — svarer du ikke, KAN brevet selv blive afgørelsen.
- Afgørelse: beslutningen er truffet — nu handler det om klagefristen.
Hvor denne side stopper
Dette er brev-logistik: hvad ordet betyder, og hvordan du svarer i tide. Handler agterskrivelsen om en sanktion eller et stop, hvor meget står på spil, så tag et menneske med på råd: borgerrådgiveren i din kommune, din fagforening/a-kasse eller en retshjælp — de kan vurdere selve sagen. Sofia hjælper dig imens med at forstå brevet, finde fristen og skrive et klart svar-udkast.
Fik du en agterskrivelse, du ikke forstår?
Tag et billede af brevet (dæk navn og CPR) — Sofia forklarer, hvad myndigheden agter at beslutte, finder fristen og hjælper dig med et svar-udkast. Gratis, uden login.
Få brevet forklaret nuOfte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på en agterskrivelse og en partshøring?
En partshøring beder om din reaktion på sagens oplysninger, hvorefter myndigheden træffer en separat afgørelse. En agterskrivelse indeholder allerede den forventede afgørelse — og svarer du ikke inden fristen, kan brevet blive den endelige afgørelse uden et nyt brev (Ankestyrelsens principmeddelelse 50-18).
Skal jeg svare, hvis jeg er enig i brevet?
Nej. Svarer du ikke, bliver det varslede indhold til afgørelsen. Er du enig — f.eks. i en korrekt satsændring — kan du lade fristen løbe. Du bevarer din ret til at klage over den endelige afgørelse inden for klagefristen.
Hvad hvis jeg først ser brevet efter fristen?
Kontakt myndigheden med det samme alligevel, og forklar hvorfor (f.eks. sygdom eller indlæggelse). Er der allerede truffet afgørelse, kan du klage over den — i kommunale og sociale sager typisk inden 4 uger. Fristen løber fra brevet var tilgængeligt i Digital Post, så åbn din post jævnligt.
Kan kommunen sanktionere min kontanthjælp med en agterskrivelse?
Ja, men kun hvis brevet KLART beskriver både den hændelse, der udløser sanktionen, og konsekvensen for din ydelse (aktivlovens § 35). Er vejledningen uklar, kan sanktionen efter Ankestyrelsens praksis ikke gennemføres — det er værd at nævne i dit svar eller din klage, hvis brevet var umuligt at forstå.
Hvorfor fik jeg en agterskrivelse om mine satser i 2025 eller 2026?
Kontanthjælpsreformen ændrede satser og tillæg fra 1. juli 2025, og kommunerne varslede ændringerne med agterskrivelser til alle berørte modtagere. Tjek at grundlaget (din situation, dine børn, din bolig) er beskrevet rigtigt — fejl i grundlaget er en god grund til at svare.